Roddy Piper

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Roddy Piper

Roderick George Toombs (født 17. april 1954, død 31. juli 2015), bedre kendt under ringnavnet "Rowdy" Roddy Piper, var en canadisk wrestler, der dog i størstedelen af sin aktive karriere blev introduceret som en skotte fra Glasgow, Storbritannien. Derudover medvirkede han også i en række film.

Selvom om Roddy Piper ikke havde nogen direkte forbindelse til Skotland, blev hans hjemby af flere forskellige wrestlingorganisationer anerkendt for at være Glasgow. Det skyldtes hans letgenkendelige kilt og den sækkepibemusik, der blev spillet, når han kom gående mod ringen. Derudover gjorde han sig fortjent til tilnavnet Rowdy på grund af hans skotske raseri, spontanitet og hurtige opfattelse. Han blev også ofte kaldt for Hot Rod. Et banebrydende interview-segment kaldet "Piper's Pit" opnåede stor succes, mens han wrestlede i World Wrestling Federation (WWF) i 1980'erne, og selv om Piper har indstillet karrieren, vender han nogle gange tilbage til organisationen og holder Piper's Pit på tv.

Til trods for at Roddy Piper aldrig nåede at vinde en VM-titel i wrestling, betragtes han af de fleste som en af de største og mest succesrige wrestlere nogensinde. Han blev indlemmet i WWE Hall of Fame i 2005, hvor han blev introduceret af 16-dobbelte verdensmester Ric Flair.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy